Bilnavigation fra HERE
Beskyttelse af dine personlige oplysninger i Bilnavigation fra HERE
HERE’s politik for beskyttelse af personlige oplysninger angiver, hvordan vi behandler dine personlige data, når du bruger vores produkter og tjenester. Desuden gælder følgende for din brug af bilnavigationsprogrammet og dets funktioner ("tjenesten"). Tjenesten omfatter funktioner, der er udviklet til brug af føreren samt passagerer i køretøjet.
Formålet med dette dokument er at angive baggrundsoplysninger om databehandling vedr. forskellige funktioner i tjenesten. Tjenestens funktioner gør dig f.eks. i stand til at navigere fra ét sted til et andet, finde steder og adresser på et kort, interagere med disse og få adgang til relevant indhold samt synkronisere oplysninger vedrørende dine køreture og få adgang til disse fra andre skærme og enheder. Du kan dele steder, ruter og ankomsttider med dine venner. Tjenesten hjælper dig også med at optimere dine daglige pendlinger via indlæring af dine vaner.
Din accept af disse vilkår indebærer, at du vedkender dig dit ansvar for at sikre, at disse oplysninger bliver formidlet til andre brugere af køretøjet, såsom medchauffører eller passagerer, samt at sikre at sådanne brugere også accepterer disse vilkår.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Vi indsamler oplysninger fra følgende kategorier:
Registrerings- og kontaktoplysninger
Nogle funktioner kan kræve anvendelse af en InControl Navigationskonto, for eksempel når du ønsker at dele din position med andre brugere eller synkronisere dine favoritter. Du kan fortsætte med at bruge andre tilgængelige funktioner på tjenesten uden at logge på.
Lokationsdata og stedoplysninger
Vores tjeneste gør brug af oplysninger om din faktiske position ("lokationsdata") og oplysninger om steder ("stedoplysninger"). Lokationsdata viser, hvor du er i øjeblikket, eller hvor du har været. Lokationsdata er baseret på tilgængelige positionsmetoder, f.eks. GPS. Stedoplysninger er generelle oplysninger om bestemte geografiske positioner (f.eks. en by eller en restaurant), som du kan have leveret til os, f.eks. som et af dine favoritsteder.
Medmindre andet angives, bruger vi tilfældige identifikatorer i forbindelse med dine lokationsdata, som ikke identificerer dig personligt.
Når du begynder at anvende tjenesten, henter applikationen din aktuelle position ved hjælp af de underliggende positionsteknologier i køretøjet.
Tjenesten kan sende dine lokationsdata til HERE, når du bruger tjenestens positionsaktiverede funktioner online, såsom at du beder om oplysninger om indhold i nærheden eller om tjenester eller tilbud, eller hvis du deler din position. Som angivet nedenfor kan lokationsdata indsamles, når du bruger navigationsfunktionen til at forbedre tjenesten uden at identificere dig personligt. Stedoplysninger kan f.eks. sendes til HERE, når du synkroniserer dine favoritter.
Forbedring af trafikoplysninger
Når du bruger tjenesten, mens trafikfunktionerne er aktiveret, sender tjenesten med regelmæssige mellemrum din aktuelle position, hastighed, retning samt et tidsstempel til os, så vi kan forsyne dig og andre brugere af tjenesten med en bedre trafikservice, herunder registrere trafikpropper, trafikmønstre, ændrede vejforhold og andre tilsvarende forhold samt identificere nye ruter på kortet. Disse oplysninger analyseres med henblik på at skelne mellem uafhængige ruter og trafikmønstre og indeholder en ændringsidentifikator, som passer med rutens varighed. Disse oplysninger sendes til os, når du bruger tjenesten online. Når du bruger tjenesten offline, kan vi indsamle disse oplysninger lokalt, og de vil eventuelt blive sendt til os, når du logger på næste gang.
Pendler
Du kan aktivere funktionen Pendler i tjenesten, så den kan lære dine daglige pendlinger at kende og hjælpe dig med at optimere dine rejseaktiviteter. Når tjenesten lærer dine daglige pendlinger at kende, kan den begynde at anbefale de bedste rejsetider på grundlag af forudsete trafikoplysninger. Alle de oplysninger, der indsamles af funktionen Pendler, herunder oplysninger om de ruter, du har kørt, samt steder med relation til dine pendlinger, forbliver i køretøjet og formidles aldrig uden for køretøjet. De lagrede oplysninger er beskyttet mod uautoriseret brug.
Du kan administrere dine lærte ruter og indstillinger, og du kan slå funktionen Pendler til og fra via indstillingerne i tjenesten.
Tekniske oplysninger og dine transaktioner
Når du bruger tjenesten online, vil visse tekniske oplysninger, såsom applikationsversion, tjenestens tilladelser, køretøjets registreringsnummer, internetprotokoladresse, tidszone, tekniske detaljer om din forbindelse samt dine transaktioner med HERE muligvis automatisk blive indsamlet af HERE.
Hvordan bruger vi disse oplysninger?
Ikke-personlig brug af lokationsdata og stedoplysninger
Vi knytter ikke dine lokationsdata eller stedoplysninger til andre personligt identificerbare oplysninger, såsom en InControl Navigationskonto, medmindre du har bedt os om at gøre dette. Hvis du f.eks. peger på et sted på et kort for at gøre det til en favorit, kombinerer vi ikke denne oplysning med dine lokationsdata, medmindre du beder os om det. Vi implementerer relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at forhindre tilknytning af dine lokationsdata med andre personligt identificerbare oplysninger uden din tilladelse.
Levering af tjenesten
Som forklaret nærmere i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger anvendes de oplysninger, der indsamles af tjenesten, til at levere tjenesten til dig, udvikle vores produkter og services samt til at kommunikere med dig.
Vi kan også bruge oplysningerne til at give dig bedre søgning og komme med anbefalinger, så du kan finde et sted, du kan lide.
Som forklaret ovenfor anvendes de trafikoplysninger, der indsamles fra dine køreture, på en anonym måde med henblik på at give dig og andre brugere af tjenesten en bedre tjeneste samt registrere ny ruter på kortet.
Hvad er retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med tjenesten ud fra følgende retsgrundlag:
Udførelse af en kontrakt med dig
Vi behandler dine personoplysninger for at opfylde vores forpligtelser ifølge servicevilkårene.
Dit samtykke
Denne tjeneste giver dig mulighed for at aktivere yderligere valgfrie funktioner med fremragende ekstra funktionaliteter og hjælpe os med at forbedre tjenesten, herunder Trafik og MyCommute.
Når du har aktiveret en valgfri funktion eller funktionalitet, behandler vi dine personoplysninger baseret på dit samtykke. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at ændre dine indstillinger i Indstillinger eller Om. Hvis du gør det, forhindrer det os i at foretage videre behandling af dine personoplysninger baseret på dit samtykke, men det påvirker ikke lovligheden af behandlingen på grundlag af dit samtykke, før det blev trukket tilbage. Nogle af funktionerne i tjenesten er muligvis kun tilgængelige ved samtykke.
Hvor længe opbevarer vi personoplysninger?
Vi bestræber os på kun at indsamle personoplysninger, der er nødvendige for de formål, de indsamles til, og ikke at opbevare disse data længere, end det er nødvendigt for formålet. Hvor lang tid personoplysninger opbevares, og kriterierne for fastsættelse af denne periode, afhænger af personoplysningernes art og det formål, de blev indsamlet til. For eksempel bibeholdes dine personoplysninger i forbindelse med administration af din konto (f.eks. navn, e-mail-adresse samt kontoindhold og præferencer), så længe de opbevares af dig på din konto. Andre data, som f.eks. registrering af din aktivitet inden for applikationen, opbevares normalt kun i en kort periode, før de bliver anonymiseret. Du kan kontakte HERE Privacy Office på privacy@HERE.com for at få yderligere oplysninger om opbevaring af dine personoplysninger.
Dine valg
Tjenesten tilbyder en række valg til at styre, hvordan dine lokationsdata og andre oplysninger indsamles.
Du kan konfigurere individuelle funktioner eller funktionssæt i tjenesten, som kan benyttes offline eller online. Der sendes ingen lokationsdata eller andre oplysninger til HERE, hvis du kun bruger tjenesten offline. Bemærk, at dit køretøj alligevel kan indeholde lagrede oplysninger, som muligvis vil blive sendt til HERE, når du opretter onlineforbindelse, som defineret tidligere i dette dokument.
Du kan vælge, hvor meget du ønsker at deltage i udviklingen af HEREs produkter og tjenester. Du kan deaktivere indsamling af lokationsdata med henblik på forbedring af trafikoplysninger ved at slå trafiktjenesten fra. Bemærk, at du så heller ikke kan drage fordel af trafiktjenesten.
Du kan vælge at oprette en profil enten lokalt i køretøjet eller i en InControl Navigationskonto med funktioner, der hjælper dig med at lagre og synkronisere dine oplysninger uden for køretøjet, f.eks. på din mobiltelefon eller andre enheder. Du kan vælge at aktivere eller deaktivere synkronisering af dine favoritter samt den seneste køretøjsposition.
Hvis du har aktiveret synkronisering af din parkerede bils position, vil tjenesten automatisk – eller efter anmodning – sende den parkerede bils position til hver eneste aktive InControl Navigationskonto i forbindelse med køretøjet. Dette gør det f.eks. nemt at dele din bils position med andre familiemedlemmer. Hvis du ikke ønsker at dele din bils position med andre konti, skal du sørge for, at andre brugere er logget ud, mens du kører.
Du kan slette en lokal profile, hvilket vil medføre sletning af alle lokalt lagrede oplysninger, der er knyttet til din profil, såsom nylige destinationer og nylige søgninger. Hvis du sletter en lokal profil fra køretøjet, vil det ikke medføre sletning af en InControl Navigationskonto, som du eventuelt har oprettet.
Du kan også fjerne eller afbryde din InControl Navigationskonto. Hvis du fjerner din InControl Navigationskonto fra køretøjet, forbliver den aktiv med henblik på fremtidig brug.
Deler vi dine oplysninger?
Dine lokationsdata deles med andre tjenesteudbydere eller annoncører uden din tilladelse.
Hvis du har en InControl Navigationskonto, vil tjenesten muligvis tillade dig at dele dine lokationsdata eller stedoplysninger. Hvis du f.eks. vælger at dele din forventede ankomsttid med bestemte personer, kan du gøre dette via SMS eller e-mail. Vi vil gøre delingsinteraktionen lettere ved at indsamle en liste over modtagere, som du har angivet, og ved at sende notifikationsmeddelelser til modtagere, som du vælger.
Tjenesten kan også omfatte indhold fra og links til tredjeparts-websteder og services.
Som nærmere forklaret i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger kan vi dele dine personlige data:
- med dit samtykke;
- med HERE-selskaber og autoriserede tredjeparter, som behandler personlige data på vores vegne;
- hvis der er et retsligt krav om det.
Hvilke rettigheder har du?
Som nærmere forklaret i vores politik for beskyttelse af personlige oplysninger har du ret til at vide, hvilke personoplysninger vi har om dig, og til at få adgang til dem. Du har ret til at få ufuldstændige, urigtige, unødvendige eller forældede personoplysninger slettet eller opdateret. Du har ret til at anmode om, at dine personoplysninger slettes samt at få en kopi af dine data i et maskinlæsbart format. Du har ret til at gøre indsigelse mod eller begrænse behandling under visse omstændigheder, f.eks. hvor du mener, at dataene er unøjagtige, eller at behandlingsaktiviteten er ulovlig.
Hvem er den dataansvarlige for dine personoplysninger?
HERE Global B.V. of Kennedyplein 222 -226, 5611 ZT Eindhoven, Holland, er den dataansvarlige for dine personoplysninger.
Andre oplysninger
Vi beder dig være omhyggelig, når du navngiver favoritsteder. Hvis du f.eks. ikke ønsker, at alle tjenestens brugere skal kende din bopæl, bør du ikke kalde det sted, hvor dit hjem er placeret, for "hjem" og derefter dele det med alle brugere.
Vi vil bede dig om at informere os, hvis du støder på indhold, som du finder upassende eller stødende, ved at rapportere til os gennem de relevante kanaler. Yderligere oplysninger om vores praksis i forbindelse med personlige oplysninger finder du i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Se vores supportsider for yderligere oplysninger om tjenesten.
Du kan kontakte os gennem vores kundeservice eller kontakte vores Data Protection Officer, Henri Kujala, med følgende kontaktoplysninger:
HERE Global B.V
c/o Privacy
Kennedyplein 222-226
5611 ZT Eindhoven
Holland
E-mail: privacy@here.com