HERE SDK privacy supplement
Beskyttelse af dine personoplysninger, mens du deltager i det valgfrie SDK-forbedringsprogram
HERE's Politik til beskyttelse af personoplysninger beskriver, hvordan dine personlige data bliver behandlet i forbindelse med HERE-produkter og -tjenester. Følgende tillæg til politikken indeholder yderligere oplysninger vedrørende din brug af en applikation, der leveres af en anden part end HERE, og som har integreret et SDK fra HERE, der gør det muligt at vælge at levere visse oplysninger vedrørende din brug af den pågældende applikation (kollektivt benævnt som “SDK-dataindsamling”). "Vi", "os" og "vores" henviser til HERE.
Hvad er HERE's rolle?
HERE stiller visse software development kits, også kaldet “SDK'er”, til rådighed. Disse SDK'er indeholder biblioteker med programkode, som uafhængige udviklere kan integrere i deres applikationer. HERE SDK'erne gør udviklere i stand til bedre at anvende HERE-tjenester eller til at tilføje placeringsafhængige funktioner i deres applikationer. Dette tillæg behandler de valgfrie dataindsamlingsaktiviteter, der kan forekomme i tilfælde, hvor du har accepteret at hjælpe med at forbedre HERE SDK'er og -tjenester. Oplysninger, der sendes til HERE som en nødvendig del af at levere HERE-tjenesterne, behandles i den generelle HERE Politik til beskyttelse af personoplysninger.
Bemærk venligst, at vi ikke har nogen kontrol over, hvilke oplysninger der indsamles direkte eller deles med den applikationsudvikler, der har implementeret en HERE SDK. Du bør gennemse applikationens politik til beskyttelse af personoplysninger for at få oplysninger om udviklerens praksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
SDK-dataindsamlingen vil muligvis indsamle følgende oplysninger om din enhed og din brug af HERE-tjenesterne i forbindelse med applikationen, hvorved sådanne HERE-tjenester anvendes. Yderligere oplysninger vedrørende SDK-dataindsamling vil muligvis blive formidlet som en del af en meddelelse, der er indlejret i applikationen.
Placerings- og stedoplysninger
Hvis den applikation, som du anvender, gør brug af HERE-leverede trafik- og placeringstjenester, herunder Wi-Fi eller andre netværksbaserede placeringsmetoder, omfatter SDK-dataindsamlingen indsamling af nogle af eller alle følgende: Placeringsdata, hastighed, retning og tidsstempel; det antal satellitter, der benyttes til positionering; parametre for nærliggende mobilmaster; parametre for nærliggende Wi-Fi-routere og/eller Bluetooth®-knudepunkter. Med dit samtykke sendes disse oplysninger til os med regelmæssige mellemrum, hvorefter de slettes fra din enhed. Disse oplysninger vil muligvis også blive koblet sammen med en sessionsidentifikator, der kun er aktiv i kort tid (maks. 15 minutter), og som ikke er knyttet til dig, din enhed eller den applikation, som du anvender. Vi bruger ikke disse oplysninger til at identificere dig personligt.
Vejobservationer
Hvis den applikation, som du anvender, gør brug af HERE-leverede billedgenkendelsestjenester, omfatter SDK-dataindsamlingen indsamling af oplysninger vedrørende forekomster, hvor observerede vejforhold, såsom hastighedskilte, ikke svarer til de oplysninger, der vises på kortet. Med dit samtykke sendes disse oplysninger til os, når du bruger tjenesten online, hvorefter oplysningerne slettes fra din enhed. Vi bruger ikke disse oplysninger til at identificere dig personligt, og vi vil kun opbevare anonyme oplysninger om de observerede vejforhold.
Hvordan bruger vi de oplysninger, vi har indsamlet?
Forbedring af produkter og tjenester
Vi benytter de indsamlede oplysninger til at forbedre og optimere vores SDK'er, kort og placeringstjenester. De indsamlede oplysninger hjælper os med at fokusere vores arbejde på forbedring af de mest relevante ting for vores kunder og undgå fejlsituationer i fremtiden. Med henblik på at tilgodese disse formål vil vi muligvis kombinere de oplysninger, der er blevet indsamlet via SDK-dataindsamlingen, med andre data, som vi muligvis råder over. Selv når disse data kombineres med andre oplysninger, vil vi ikke bruge disse oplysninger til at identificere dig personligt eller til at forsøge at afsløre din identitet.
Hvordan indsamler vi disse oplysninger?
SDK-dataindsamlingen anvender software, som integreres i enhedens programmer og tjenester med henblik på at indsamle og sende oplysninger til HERE. De sendte oplysninger består kun af nogle få kb pr. gang.
Hvad er vores praksis for informationsdeling?
Vi deler ikke oplysninger, der er indsamlet via SDK-dataindsamlingen, med uafhængige tredjeparter, medmindre andet er angivet i vores politik til beskyttelse af personoplysninger. Men oplysninger, der er indsamlet vedrørende en bestemt tredjepartsfunktion eller -applikation, kan deles med dennes udbyder i et samlet og ikke-identificerbart format.
Hvordan er sikkerheden?
Disse oplysninger, som SDK-dataindsamlingen gemmer i enheden, er beskyttet mod uautoriseret adgang og anvendelse. SDK-dataindsamlingen anvender sikre protokoller, når der skal sendes oplysninger fra enheden til vores servere. Når oplysningerne sendes, slettes de på samme tid fra enhedens lager. Hvis du fravælger SDK-dataindsamling, indsamler SDK-dataindsamlingen ikke længere oplysninger. Men oplysninger, som blev indsamlet inden din udmelding og ikke blev sendt, sendes sammen med din udmeldingsanmodning.
Hvad er retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger?
Deltagelse i SDK-dataindsamlingen er frivillig og baseret på dit samtykke. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at ændre dine indstillinger i din applikations menu eller indstillinger. Hvis du gør det, forhindrer det os i at foretage videre behandling af dine personoplysninger baseret på dit samtykke, men det påvirker ikke lovligheden af behandlingen på grundlag af dit samtykke, før det blev trukket tilbage.
Se “Dine valgmuligheder” nedenfor for at få oplysninger om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke eller rapporterer problemer.
Hvor længe opbevarer vi personoplysninger?
Vi bestræber os på kun at indsamle personoplysninger, der er nødvendige for de formål, de indsamles til, og ikke at opbevare disse data længere, end det er nødvendigt for formålet. Hvis der indsamles oplysninger om dine aktiviteter inden for applikationen, opbevares disse registreringer normalt kun i en kort periode, før de bliver anonymiseret. Du kan kontakte HERE Privacy Office på privacy@here.com for at få yderligere oplysninger om opbevaring af dine personoplysninger.
Dine valgmuligheder
Det er frivilligt at deltage i SDK-dataindsamlingen. Du kan vælge at slå SDK-dataindsamling til og fra når som helst via indstillingerne i enheden, applikationen eller tjenesten. Du kan finde denne indstilling i applikationens menu. Hvis du én gang har givet dit samtykke til HERE SDK-dataindsamling, men ikke kan finde ud af, hvordan du fravælger det, bedes du informere os om dette ved at kontakte os på privacy@here.com og angive, hvilken applikation du har anvendt, så vi kan undersøge sagen.
Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger vedrørende SDK-dataindsamling, kan du kontakte HERE via de metoder, som er beskrevet i vores politik til beskyttelse af personoplysninger, så behandler vi din anmodning i henhold til gældende lovgivning og de regler for beskyttelse af personoplysninger, der er gældende for SDK-dataindsamling.
Hvilke rettigheder har du?
Som nærmere forklaret i vores politik til beskyttelse af personoplysninger har du ret til at vide, hvilke personoplysninger vi har om dig, og til at få adgang til dem. Du har ret til at få ufuldstændige, urigtige, unødvendige eller forældede personoplysninger slettet eller opdateret. Du har ret til at anmode om, at dine personoplysninger slettes samt at få en kopi af dine data i et maskinlæsbart format. Du har ret til at gøre indsigelse mod eller begrænse behandling under visse omstændigheder, f.eks. hvor du mener, at dataene er unøjagtige, eller at behandlingsaktiviteten er ulovlig. Yderligere rettigheder kan være gældende i din jurisdiktion. Du bør gennemse HERE's Politik til beskyttelse af personoplysninger, som er gældende for dig, for at få yderligere oplysninger om dine rettigheder, hvad angår beskyttelse af personoplysninger.
Hvem er den dataansvarlige for dine personoplysninger?
HERE Global B.V. of Kennedyplein 222 -226, 5611 ZT Eindhoven, Holland, er den dataansvarlige for dine personoplysninger.
Andre oplysninger
Du kan kontakte HERE eller vores Data Protection Officer, Emmanuel Salami, med følgende kontaktoplysninger:
HERE Global B.V
c/o Privacy
Kennedyplein 222-226
5611 ZT Eindhoven
Holland
E-mail: privacy@here.com